Se vores store udvalg af biler på Gran Canaria, køb din bil her!
Her kan du læse tests af mange restauranter på Gran Canariaom skole og meget mereBliv ikke snydt! Her finder du alt du bør vide for at flytte til Gran CanariaNegative episoder på Gran Canaria
Alverdens aktiviteter som badelande, golf, hesteridning, kamelridning, faldskærmsudspring og m.m. på Gran CanariaBiografen på Gran CanariaAlt om vandreture på Gran CanariaPositive episoder på Gran Canaria
Sjove facts og nyttige oplysninger om Gran CanariaAlle buslinier på Gran CanariaBørnesiden fra Gran Canaria med spil, animationer og meget mereKøb/leje af bolig/forretning
RWM Graphic Design er en dansk grafisk virksomhed på Gran Canaria med konkurrencedygtige priser!
Mange spændende lækre madopskrifter fra CanarieøerneAlt om lufthavnen på Gran CanariaOpdaterede benzinpriser i EuropaBilleder fra Gran Canaria


Seværdigheder

En god bekendt af mig overraskede mig denne sommer, da han og hans familie var på ferie på Gran Canaria for første gang.
Jeg elsker Gran Canaria, her kommer jeg snart igen. Det herlige er, at man kan ligge og ”flyde” på stranden hele dagen, og gå i byen om aftenen, uden at føle man skal se nogle turistattraktioner, for der er vel ikke noget at se?

Selvfølgelig er der en masse at se, og der er også en masse forskellige aktiviteter til de ungdommeligt anlagte, men man kan faktisk bare ligge og dase i varmen hele ugen, hvis det er det, man trænger til. jeg kan kun anbefale, at nyde jeres ferie på den bedste måde i kan lide det. Skulle det være sig lange vandreture på fjeldet, køre i golfvogne hele dagen på golfbanen, eller kun ligge i en solseng med en god drinks. Det er jeres valg og jeres ferie, velbekomme.

link til turistbureauet

Gran Canaria Turistbureau


klik her for større kort over Gran Canaria
Kort over Gran Canaria
karneval 2005

Der er et hav af festivaler på øen, alt fra små oste og mandelfester til den største af dem alle, karnevalet der er meget populært og et ”must” for mange besøgende. I kan finde flere informationer om disse under linken til turistforeningen i Maspalomas.
Er du til karneval anbefales det, at du bestiller i god tid. Februar og marts er højsæson på Gran Canaria og derfor er der kun få eller ingen ledige overnatninger.

Link til karneval i Las Palmas

Las Palmas Carneval


Las Palmas

Denne kosmopolitiske storby fra 1478, der pulser afsted i voldsomt tempo, medens den lille mand slapper af på en lokal bar og nyder lediggangen med snak og spil.
Jeg kunne skrive side op og side ned, om hvad der er at se i Las Palmas, men det har jeg valgt ikke at gøre. Lej en bil, køre op til Las Palmas og parkere i en af de mange parkeringshuse, der findes i byen. Det er umuligt at finde parkeringsplads på gaden. Besøg den gamle bydel, eller en af de mange flotte kirker. Gå ud at shoppe i en af de mange store shoppingscentre, eller spadser op af strandpromenaden ved La Canteras stranden, en af Spanien smukkeste strande. Eller ganske enkelt sæt jer ned på en af de mange gadecafeer, og nyd det pulserende liv. Udvalget er enormt og tilbudet ligeså.

link til Auditorio Alfredo KrausEr du til koncerter besøg Las Palmas’ nye fantastiske koncerthus Auditorio Alfredo Kraus og se hvad de har at tilbyde, når du alligevel er forbi.
Her finder du Shoppingcentre, restauranter og her afholdes den årlige filmfestival og flere musikfestivaler plus meget meget mere.


Sightseeingsbusser eller Guagua Turistica, som de hedder, finder du i Catalina parken. De går med en halvtimes mellemrum fra klokken 9.30 til 17.45 og billetter køber du i en af de mange buskiosker.


vandfald i Firgas

Firgas

Kendt for sit sprudlende rene masseproducerede drikkevand på flasker fra kilden i Barranco de la Vigen. Denne 500 år gamle lille by, der dukker op i det fjerne, efter at have snirklet sig op af små smalle svingede veje, møder os i et grønt beklædt landskab og hvide bygninger. Midt i byen ligger en trappepromenade, som er kendt for sit kunstige vandfald og smukke flisebeklædning, der fører op til byens kirke og rådhus.


Teror

Denne smukke by hvor byens centrum er deklareret til nationalmuseum pga. de mange seværdigheder. Arkitektoniske bygninger fra 1600-tallet, der ligger spredt rundt om byens mange kirker. Den vigtigste, og øens religiøse midtpunkt, er Basilika de la Virgen del Pino, en af de 3 kirker der her er dedikeret til Jomfru Maria.
8. september holdes den årlige store religiøse fest, der varer en uge, og hver torsdag er det markedsdag, hvor man kan købe mange forskellige lokale specialiteter.
Torsdage anbefales, hvis i skal forbi på disse kanter.


Moya

Ligger endnu længere ud af de smalle veje forbi Firgas, hvilende på en bjergtop.
Her finder vi endnu en smuk kirke i hjembyen, til den Canariske store poet Tomas Moral. Ved kirken ligger et lille hyggeligt museum i hans minde.
Her må du også smage på byens berømte kage ”Bizcochas Lustrados”.


Fataga

Fataga

I de tusinde palmers dal ligger måske øens smukkeste by Fataga, omringet af høje bjerge i horisonten. I denne stemningsfyldte by, som absolut er et besøg værd, finder du små restauranter og ”homemade” souvenirforretninger. Et naturligt stoppested på vej mod øens højeste top.
På vejen herop i de tusinde palmers dal, kommer du forbi Barranco de Fatago, hvor der er mulighed for at ride på kameler i det smukke landskab ad fastlagt rute.


Vallesco

På trods af navnet den tørre dal, befinder vi os nu i den by, hvor der er den største nedbørmængde på øen, deraf byens vand reservoir. Udover dette ligger der en kirke.


Arucas

Arucas

Beliggende i den nordlige del af øen tæt på Las Palmas, finder du denne by, der virker opbygget, om byens den 60 meter høje fantastiske arkitektoniske neogotiske kirke, bygget i lavasten. Et imponerende skue. Da vi kom forbi, var vi så heldige, at overveje et lokalt bryllup. Hensat tilbage i tidernes morgen, blev besøget en dag, vi altid vil huske. Spadser rundt i byen, og se om i kan finde nogle af de smukke
1800-tals bygninger, der dukker op af og til mellem palmer og andre spændende beplantninger, på vej til calle de la Heredad, hvor du finder en magtløsbygning fra 1908. Byen har også et udsigtspunkt 1,5 kilometer nord for byen på Montaña de Arucas, med flot panoramaudsigt udover byen og landskabet. Arucas er også byen hvor øens rom bliver destilleret på Fabrica y Museo del Ron, og det er måske også et besøg værd, noget vi har til gode endnu.


Santa Maria de Guia

På den nordvestlige side finder i Santa Maria de Guia lettere adskilt fra Galdar. En charmerende lille by, med små gader og traditionelle huse, omkransende kirken Iglesia de la Santa Maria fra 1607 fyldt af imponerende skulpturkunst. Mest er byen dog kendt for sin pulverost ”Queso de flor” lavet af fåre og komælk. Den specielle smag er en oplevelse for osteelskere, og må prøves. I maj måned afholdes den årlige ostefestival, til ære for denne ost.
5 km øst for Guia finder du den præhistoriske gravplads Cenobio de Valeron med over 300 gravpladser.


Iglesias SantiagoGaldar

Den oprindelige hovedstad på øen inden Las Palmas overtog denne post, på grund af sin vigtige havn. Helt tilbage til Cuanche urbefolkningen har denne by været den ”kongelige by”. I dag er den en travl storby beliggende ved foden af vulkanen Pico de Galdar. Her finder du også historiske bygninger og kirker med smukke beklædninger. Byens torv Plaza de Santiago er et besøg værd, og uden for rådhuset finder du det enorme dragetræ, plantet tilbage i 1719, som siges at være øens ældste.
Du finder også attraktionen Cueva Pintada (Hulemalerier) sydvest i byen, der har været lukket i 24 år, og nu den 27. juli 2006 er genåbnet efter en lang renovering, med flere nye visuelle effekter. Ved vulkanen Caldera de los Pinos de Galdar, på vejen mod Artenara, finder du et enormt krater og fantastisk udsigt over nordkysten.
2 km nord for Galdar ligger Tumulo de la Guancha en urgravplads fra 1100-tallet.


Agaete

Under dyrkede skråninger bestående af bananer, mango, papaya, appelsin og citrontræer, ligger den hvidmalede yndige Agaete. Elsket af kunstnere fra hele verden, finder du derfor mange gallerier her. I denne over 500 år gamle stille by, finder vi smukke ædle huse, med kreative udskærede træbalkoner og selvfølgelig byens kirke Iglesias de la Concepcion og en lille botanisk have Huerto de las Flores med mange subtropiske planter.



Puerto de las Nieves

Denne oprindelige fiskerlandsby, havnen i Agaete, har vokset sig stor ved hjælp af færgelejet og er et enormt turistudviklingsfremstød af regeringen, hvor de har bygget mange boliger og en smuk lang promenade, fyldt op med fiskerestauranter og specielle forretninger. Husk at prøve den lokale fiskesuppe Caldo de Pescado.
Endnu en historisk kirke fra 1600-tallet med smuk udsmykning, og sidst men ikke mindst Dedo de Dios (guds finger), en bjergformation der stikker 80 meter op af havet, og ligner en hånd, der peger op mod himlen. Guancherne, de oprindelige beboere på øen, tilbad monolitten og mente, at den var en helligdom. OBS! Fingeren knækkede under vinterstormen Delta i november 2005, og det diskuteres stadig, hvad der skal gøres med den.



Puerto Rico

En helt og holdent turistby på godt og ondt. Der er et hav af restauranter, mange i den billige ende og en hel del supermarkeder, banker, basarer, McDonalds og en masse timesharefolk, som kan være en plage.
Tips! Undgå at snakke med dem,
får de kontakt med dig, bliver de ved, hver gang du kommer forbi.

Puerto Rico har også to sportsbådehavne med kapacitet til ca. 530 både, dette gør den til den største på øen.
En dejlig aftentur ved vandet for at kigge på både, eller at nyde en drink til udsigten, er ikke at foragte. Der er en smuk promenade langs vandet på nogle kilometer, der forbinder Puerto Rico med Amadores stranden.
Hvide hoteller klamrer sig op af skråningerne i et spektulært syn. Man skal basere sig på at gå meget, hvis man ikke vil køre taxa hele tiden. Byen er ikke særligt egnet for gangbesværede, og igen dette er en ren turistby og overhovedet ikke repræsentativt for de canariske byer.



Puerto Mogán

Dette var i sin tid en lille fredelig fiskerlandsby, med små hvide huse
og en stor stenet strand, indtil dygtige forretningsmænd fik den i syne
og fik en vision. På kort tid blev der bygget en kæmpe kunstig by ud i
vandet på havnen, i dag populært kaldet "Lille Venedig". Denne bydel er bilfri, med små kanaler og smukke smalle gader og på havnen er der fyldt op med riviera-inspirerede restauranter. Mange internationale sejlere finder vejen hertil og giver byen et romantisk præg.
Restauranterne her satser hovedsageligt på endagsturister, det vil sige, at de giver priserne to hak opad, og er ikke særlig optaget af at have gengangere. Altså alt er i den dyre ende, men hyggeligt er der, man kan ikke komme til Gran Canaria, uden at besøge denne smukke by.



Pueblo de Mogán

Ligger ca. 8 kilometer inde i dalen fra Puerto Mogán, smukt beliggende med høje fjelde omkring sig. Tag at spadser rundt i denne enkle hyggelige by, der omkranser byens midtpunkt, kirken.
Du finder nogle charmerende restauranter her, men forvent ikke den store madoplevelse. Sid og nyd miljøet og den stille canariske hverdag, der har overlevet på trods af det nære turistrace. Et godt stop på ø-rundturen.




Arguineguin

En større fiskerlandsby, der førhen var kendt for sit store marked på tirsdage.
I dag har pengestærke spaniolere, og en stor koloni nordmænd taget kontrol over byen.
Der bygges konstant huse
i 300.000-1.000.000 euro klassen, og priserne har taget en himmelflugt mod et andet univers. Den gamle bydel har heldigvis overlevet endnu, og mens du går rundt i denne del ved havnen opdager du kontrasterne. Du vil finde mange små hjemmelavede fattige beboelser, mellem de store erhvervsbygninger og rundt ved markedspladsen. En alvorlig påmindelse om, at ikke alle har den høje levestandard på Gran Canaria.
Der findes flere gode fiskerestauranter i området, og der er et hav af skandinaviske restauranter og barer i denne by.
Markedet på tirsdagene er fortsat et tilløbstykke og et besøg værd, hvis du er til den slags.



VIN

Her i dette subtropiske klima kan man også dyrke nogle steder, takket være de mange forskellige miniklimaer. Vinen kom til Gran Canaria i 1400-tallet, og blev eksporteret fra øen allerede i 1500-tallet. Malvasia eller helt enkelt kanarievinen, som den kaldes, blev en populær eksportvare indtil 1800-tallet, hvor den næsten forsvandt, efter et større handelsboykot og af bladsvampe på planterne, der næsten udryddede vinstokkene. Dette forsøger man nu, at rette op på igen, og den kanariske vinproduktion er stille på vej op igen med vindruer som listan, negra malvasia, negra comun, negra moll, tintilla og moscatel. Betegnelser som Gran Canaria og Monte Lentiscal med røde og hvide unge vine, kæmpes der med at generobre denne vigtige kulturskat.
De fleste vinhuse tager imod besøg, og her kan du smage og købe denne lokale vin.


Tilbage til HOVEDSIDEN


Google



Alle priser og andre oplysninger på denne side er opgivet uden ansvar.

© Copyright 2006-2008 - CanarieAgenten.com

Vi hjælper dig med alt nødvendigt for at bo og arbejde på Gran Canaria
Ledig sponsorplads
Ledig sponsorplads
Ledig sponsorplads
Alle spændende seværdigheder og byer på Gran Canaria
Prisoversigt over madvarer og meget andet på Gran Canaria
Korte aktuelle nyheder fra Gran CanariaJulen på Gran Canaria

Sponsorplads