Velkommen til denne side med dejlig canarisk mad.
Vi vil forsøge at give dig den enkleste opskrift på disse skønne canariske retter.
Canariske kartofler2 -3 kilo små kartofler
200 gram salt eller efter smag
Vask kartoflerne godt - lad skrællen blive på.
Bring en gryde vand i kog.
Læg kartofler og salt i.
Skru ned til middel varme når vandet koger igen og kog kartoflerne møre.
Hæld vandet fra, så der efterlades en lille smule vand i bunden af gryden.
Sæt gryden tilbage på blusset og skru op på højeste blus.
Ryst gryden ofte og tag den af varmen, når vandet er kogt væk og kartoflerne er tørre.
Server straks.
Kartoflerne skal være skrumpet i skallen og der skal ligge salt på dem.
Perfekt med mojo sovs også kaldet Papas con Mojo.
Gambas al ajillo - HvidløgsrejerDette er en typisk ret du får serveret på næsten alle restauranter her på Gran Canaria.
En stor håndfuld pillede rejer,
helst store jumborejer
3 hele chili
4-5 fed hvidløg
Olivenolie
Havsalt
Peber
Læg rejerne i et ovnfast fad. Drys havsalt og peber henover rejerne.
Skær hvidløgene og chilien i skiver og drys dem udover rejerne.
Hæld olivenolie i fadet til rejerne næsten er dækket.
Sæt fadet i ovnen på 200 grader i ca. 20 min.
Serveres med afbrækket flutes.
Mojo Verde - Grøn Mojo2-3 grønne peberfrugt
Hvidløg
Håndfuld frisk koriander
150 ml. hvidvinseddike
Olivenolie
1 tsk. comino
1 tsk. salt
1 tsk. peber
Rens og blend de grønne peberfrugter og hvidløg efter smag, dog minimum 4 fed.
Tilsæt olie, lidt af gangen, til det bliver en grødet konsistens.
Herefter eddiken og alle krydderier og blend det igen.
Smag på saucen og tilsæt ekstra krydderier og olie efter smag.
Mojo Roco - Rød Mojo2-3 røde peberfrugt
Hvidløg
Olivenolie
Eddike
Comino
Salt
Peber
Sukker
Rens og blend de røde peberfrugter og hvidløg efter smag, dog minimum 4 fed.
Tilsæt olie, lidt af gangen, til det bliver en grødet konsistens.
Herefter eddiken og alle krydderier og blend det igen.
Smag på saucen og tilsæt ekstra krydderier og olie efter smag.
3-4 kartofler
1 løg
8 æg
Olivenolie
Salt og peber
Skær kartoflerne i små tern og steg dem bløde på panden ved svag varme
(du kan også bruge kogte kartofler).
Tilsæt de hakkede løg og steg dem lidt, de må ikke være for bløde og heller ikke mørke.
Pisk æg, salt og peber og hæld det hele ud over kartoflerne på panden.
Husk! Du har stadig kun svag varme (trin 2-3).
Efter et lille stykke tid løfter du forsigtigt under omeletten med en stegespade,
er den fast og fin, så lægger du en tallerken eller et låg/fad oven på stegepanden,
vender det hele rundt, sådan at omeletten lægger på fadet
og lader stille omeletten glide ned på stegepanden igen på modsatte side.
Du gentager denne operation et par gange indtil omeletten er fast og fin over det hele, også i midten.
Vi vender snarligt tilbage med flere lækre opskrifter.


